Historien
Canson® blev grundlagt i 1557 af Montgolfier familien, så med mere end 450 års erfaring har vi en enestående ekspertise og know how indenfor papir og papir produktion. Canson® er verdens førende indenfor kunst papir. Canson® papir er indbegrebet af kunstnerisk papir ikke mindst på grund af samarbejdet med store og anerkendte kunstnere som Degas, Ingres, Picasso, Matisse og Warhol.
Innovation ligger i virksomhedens gener. Familien Montgolfier opfandt den første varmluftsballon i 1782, men de var først og fremmest papirproducenter. Familien har bl.a. stået for udviklingen af mange papirfremstillingsmåder ligesom familien opfandt både vélin papir og siden kalkér papir. Allerede i 1865 opnår Canson® at få patent på fotopapir som forenkler fremkaldelsesprocessen.
Papiret
Vi producerer papir til tegning, pastel-, akryl-, olie- og akvarel maling, grafisk og digital kunst, fotografering mv.
Vores ambition er, at tilbyde produkter i meget høj kvalitet til glæde og inspiration for alle uanset om de er professionelle, kunstnere eller amatører.
Miljøet
Canson® lægger vægt på både kvalitet og miljø og alle produkterne er derfor certificeret ifølge Paper By Nature. Papirmassen stammer alene fra bæredygtig skov produktion og der anvendes et minimum af tilsætningsstoffer. Selve produktionsmetoden tager hensyn til mindst mulig udledning af til vand og luft samt rationel udnyttelse af vand, energi og træ.
Papir til kunst
Akvarel
En teknik der var kendt af egypterne allerede i det andet århundred før Kristi fødsel og som har været brugt lige siden.
De væsentligste egenskaber ved akvarelmaling er gennemsigtigheden og lyset: Arbejdet foregår ved løbende at male i semi-transparente farver. Papirvalget er af allerstørste vigtighed, da akvarellen laves med brug af meget vand, og papiret skal derfor være i stand til at opsuge vandet uden at blive deformeret og uden at farverne løber ud.
Papirets hvidhed spiller også en vigtig rolle, enten ved at være synlig igennem et lyst farvelag, eller ved, at fungere som den hvide farve, der ikke findes i akvarel.
Canson® tilbyder et bredt udvalg af akvarelpapir i løsark, blokke og albummer, i 100 % bomuld eller cellulose med et fællespunkt: En meget god stabilitet selv ved meget brug af vand og en yderst god korrigérbarhed (papirets evne til at blive vasket med pensel for korrektion).
Olie og akryl
Olien fik sin udbredelse i det 15. århundred mens akrylmalingen tilhører 1950'erne. De to typer – ofte kaldet våd teknikker – har enkelte fællestræk. De er begge uigennemsigtige og klæbrige. De kræver også begge papir med stor gram vægt.
Tegning
Tegning er en grundlægende disciplin, der dækker over utallige teknikker - blyant, kul, pastel, okkerkridt mv. - og en uendelig mængde metoder. Tegning bruges ofte i studier, og er en disciplin for sig, der anvendes af de allerstørste kunstnere. Sortimentet af Canson® tegnepapir dækker alle disse teknikker og krav.
Grafisk kunst
Den grafiske kunst strækker sig fra begrebet beaux-art til tegneserier, design, illustration og grafisk design.
Sortimentet Canson® Arts Graphiques omfatter blandt andet kalkér-, layout-, Bristol-, og Plume-® ,karton.
Skolepapir
Canson® forhandler et udvalg tilpasset skolebehovene i alle de lande, hvor mærket er til gængeligt: tegneblokke, kalkérpapir, millimeterpapir, klassesæt mv.
Løs ark
Løse ark af hvidt papir til tegning, farvede papirark til at lime, klippe og klistre, og alt papir der bruges i billedkunst undervisningen findes i Canson® sortimentet.